PowerPoint-præsentation

PowerPoint-præsentation

AARHUS UNIVERSITET ARTS Seven steps to language Peter Widell Institut for stetik og Kommunikation TING AGENT - PERSON SEVEN STEPS TO Som voksne behersker vi alle et eller andet givet sprog, det vre sig dansk, engelsk eller kinesisk. Sproget er systemer af arbitrre og konventionelle tegn, dvs. kombinationer af udtryk og indhold (Saussure), som s bruges af os i bestemte situationer. SEVEN STEPS TO Som voksne behersker vi alle et eller andet givet sprog, det vre sig dansk, engelsk eller kinesisk. Sproget er systemer af arbitrre og konventionelle tegn, dvs. kombinationer af udtryk og indhold (Saussure), som s bruges af os i bestemte situationer. Lingvisten: Derfor m ethvert fornuftigt studium af sproget vre et empirisk studium af sprogets til enhver tid foreliggende grammatiske, semantiske og pragmatiske system i nogenlunde denne orden. Juletrsmodellen for sprogstudiet: Frst studiet af det solide grammatiske tr S de semantiske hjerter og lys Til sidst juletrsdansens pragmatik. SEVEN STEPS TO Som voksne behersker vi alle et eller andet givet sprog, det vre sig dansk, engelsk eller kinesisk.

Sproget er systemer af arbitrre og konventionelle tegn, dvs. kombinationer af udtryk og indhold (Saussure), som s bruges af os i bestemte situationer. Lingvisten: Derfor m ethvert fornuftigt studium af sproget vre et empirisk studium af sprogets til enhver tid foreliggende grammatiske, semantiske og pragmatiske system i nogenlunde denne orden. Juletrsmodellen for sprogstudiet: Frst studiet af det solide grammatiske tr S de semantiske hjerter og lys Til sidst juletrsdansens pragmatik. Filosoffen (den analytiske): Lingvisten spalter sprogstudiet kunstigt op. Kogebogsmodellen for sprogstudiet: Se ikke sproget som grammatisk system. Se det i stedet som en konstruktionssammenhng, hvor det grammatiske, det semantiske og det pragmatiske ved de enkelte konstruktioner er bragt i samtidig anvendelse. SEVEN STEPS TO Som voksne behersker vi alle et eller andet givet sprog, det vre sig dansk, engelsk eller kinesisk. Sproget er systemer af arbitrre og konventionelle tegn, dvs. kombinationer af udtryk og indhold (Saussure), som s bruges af os i bestemte situationer. Lingvisten: Derfor m ethvert fornuftigt studium af sproget vre et empirisk studium af sprogets til enhver tid foreliggende grammatiske, semantiske og pragmalingvistiske udgangspunkt: tiskeDet system - i nogenlunde denne orden. En stning bestr af et subjekt og

Juletrsmodellen for sprogstudiet: et verbal og eventuelt nogle prFrst studiet objekter af det solide grammatiske dikativer, og adverbialer tr S de semantiske hjerter og lys Til sidst juletrsdansens pragmatik. Filosoffen (den analytiske): Lingvisten spalter sprogstudiet kunstigt op. Kogebogsmodellen for sprogstudiet: Se ikke sproget som grammatisk system. Se det i stedet som en konstruktionssammenhng, hvor det grammatiske, det semantiske og det pragmatiske ved de enkelte konstruktioner er bragt i samtidig anvendelse. SEVEN STEPS TO Som voksne behersker vi alle et eller andet givet sprog, det vre sig dansk, engelsk eller kinesisk. Sproget er systemer af arbitrre og konventionelle tegn, dvs. kombinationer af udtryk og indhold (Saussure), som s bruges af os i bestemte situationer. Lingvisten: Derfor m ethvert fornuftigt studium af sproget vre et empirisk studium af sprogets til enhver tid foreliggende grammatiske, semantiske og pragmalingvistiske udgangspunkt: tiskeDet system - i nogenlunde denne orden. En stning bestr af et subjekt og

Juletrsmodellen for sprogstudiet: et verbal og eventuelt nogle prFrst studiet objekter af det solide grammatiske dikativer, og adverbialer tr S de semantiske hjerter og lys Til sidst juletrsdansens pragmatik. Filosoffen (den analytiske): Lingvisten spalter sprogstudiet kunstigt op. Kogebogsmodellen for sprogstudiet: Se ikke sproget som grammatisk system. Se Det filosofiske udgangspunkt: det i stedet som en konstruktionssammense, en hng, hvor det grammatiske, det semanglaskugle tiske og det pragmatiske er bragt i samtidig anvendelse. [reference og prdikation] SEVEN STEPS TO Som voksne behersker vi alle et eller andet givet sprog, det vre sig dansk, engelsk eller Der er ikke kun tale om en metodologisk arkinesisk. bejdsdeling, nr det glder studiet af sproget, men om substantielle ontologiske forskelle: Sproget er systemer af arbitrre og konventionelle tegn, dvs. kombinationer af udtryk og indhold (Saussure), som s bruges af os iLingvisten:

bestemte Sproget situationer. er grundlggende en anLingvisten: Derfor m ethvert fornuftigt studium af sproget vre et empirisk studium af sprogets til enhver tid foreliggende grammatiske, semantiske og pragmatiske system i nogenlunde denne orden. Juletrsmodellen for sprogstudiet: Frst studiet af det solide grammatiske tr S de semantiske hjerter og lys Til sidst juletrsdansens pragmatik. den natur, vi altid allerfrst skal til at opdage og danne empiriske teorier om. Filosoffen (den analytiske): Heroverfor filosoffen: Sproget er frst og fremLingvisten spalter sprogstudiet kunstigt op. mest et normativt funderet handleberedskab, vi altid har med os, og som vi derfor altid kan stuKogebogsmodellen for sprogstudiet: dere fra vores lnestole ved god omtanke. Se ikke sproget som grammatisk system. Se Vil vi studere dansk, engelsk eller kinesisk, blidet i stedet som en konstruktionssammenver vi selvflgelig ndt til at bedrive empirisk hng, hvor det grammatiske, det grundsemanforskning. Men skal

vi ned til sprogets tiske og det pragmatiske er bragt i samtidig lggende konstitutionssammenhnge, m vi anvendelse. tnke normativt og fundamentalt. Her m vi reflektere og konstruere ud fra sprogets nulpunkt, from scratch (Davidson 1993 (1973)) dr, hvor vi alle er lige. SEVEN STEPS TO Som voksne behersker vi alle et eller andet givet sprog, det vre sig dansk, engelsk eller Der er ikke kun tale om en metodologisk arkinesisk. bejdsdeling, nr det glder studiet af sproget, men om substantielle ontologiske forskelle: Sproget er systemer af arbitrre og konventionelle tegn, dvs. kombinationer af udtryk og indhold (Saussure), som s bruges af os iLingvisten: bestemte Sproget situationer. er grundlggende en anden natur, vi altid allerfrst skal til at opdage og danne empiriske teorier om. Lingvisten: Filosoffen (den analytiske): Heroverfor filosoffen: Sproget er frst og fremDerfor m ethvert fornuftigt studium Lingvisten spalter sprogstudiet kunstigt op. mest et normativt funderet handleberedskab, vi af sproget vre et empirisk studium

altid har med os, ogvil som vi derfor Den sidstetid indfaldsvinkel netop bli- altid kan stuaf sprogets til enhver foreliggendetil sprogbeskftigelsen Kogebogsmodellen for sprogstudiet: vores lnestole ved god vesemantiske fulgt i disseog slides. Her skal dedere syvfra trin til sproget, som deromtanke. grammatiske, pragmaSe ikke sproget som grammatisk system. Se hentydes til i titlen, netop forsts som normativt

Vil vi studere dansk,sikrede engelskkoneller kinesisk, blitiske system - i nogenlunde denne ordet i stedet som en konstruktionssammenver vii selvflgelig ndt tilp at bedrive empirisk struktionsskridt med udgangspunkt det pragmatiske vej den. hng, hvor det grammatiske, det semanforskning.tager Men udgangspunkt skal vi ned til sprogets grundmod det sprogsystem, som lingvisterne i. tiske og det pragmatiske er bragt i samtidig Juletrsmodellen for sprogstudiet: lggende konstitutionssammenhnge, m vi anvendelse. tnke normativt og fundamentalt. Her m vi Frst studiet af det solide grammatiske reflektere og konstruere ud fra sprogets nultr S de semantiske hjerter og lys punkt, from scratch (Davidson 1993 (1973)) Til sidst juletrsdansens pragmatik. dr, hvor vi alle er lige.

SEVEN STEPS TO Det filosofiske udgangspunkt: de syv skridt til sproget disposition: 0. Udgangspunktet: normativitetens fordobling af verden: perceptionen af , handlingen for og tanken om (intentionalitet, propositionelle attituder) 1. Handlingskoordineringen: operationerne og verden (INCR-gruppen) 2. Empatien og den strategiske interaktion 3. Det kollektive vi og de dertil knyttede roller 4. Kommunikationsintentionen og den situationsbundne pegning: den flles opmrksomhed om noget 5. Visningen (af et artefakt): billedet og prdikationen 6. Det sociale rums konstitution og deontologi: den searleske statusfunktion 7. Slutresultatet: Sproget, tankens arbitrre brer; de forskellige empirisk eksisterende sprog, heriblandt dansk SEVEN STEPS TO 0: tingrealisme og handingsnormativisme Verden eksisterer uafhngigt af, om vi perciperer den eller handler i den eller ej. Vi perciperer altid verden under et bestemt perspektiv. Realistens pstand: Betingelse for perspektivbegrebets meningsfuldhed: Verden kan ikke selv vre et perspektiv; verden m derfor reprsentere en overskridelse af og dermed vre uafhngig af ethvert perspektiv Perspektivistens modpstand: Nej, men vi kan ikke selv f mening i begrebet om den perspektivuafhngige verden; derfor kan den ikke spille nogen rolle for vores viden verden som Ding-an-Sich Realistens gensvar: Verden kommer til syne som indirekte svar p vores handleudkast Vi kan ganske vist kun vide hjden p Mont Blanc, hvis vi mler

denne hjde og i den forstand anlgger et perspektiv p den. Men propositionen Mont Blanc er 4.810 m. hjt er ikke desto mindre en proposition, som er perspektivuafhngigt sand, hvis der er mlt rigtigt. SEVEN STEPS TO 0: tingrealisme og handingsnormativisme (1) Verden eksisterer uafhngigt af, om vi perciperer eller handler i den eller ej. (2) Vi perciperer altid verden under et bestemt perspektiv. Realistens pstand: Betingelse for perspektivbegrebets meningsfuldhed: Verden kan ikke selv vre et perspektiv; verden m derfor reprsentere en overskridelse af og dermed vre uafhngig af ethvert perspektiv Perspektivistens modpstand: Nej, men vi kan ikke selv f mening i begrebet om den perspektivuafhngige verden; derfor kan den ikke spille nogen rolle for vores viden verden som Ding-an-Sich Realistens gensvar: Tingsrealismen og handlingsnormativismen er to Verdensider kommer til syne sag: som Verdens indirekte svar p indretning vores handleudkast af samme kausale

for min handling i verden, Vi kan er kunforudstningen vide hjden p Mont Blanc, hvis vi mler denne hjde og i samtidig med at et handlingens for mig den forstand anlgger perspektiv mulighed p den. Men propositionen Monter Blanc er 4.810 m. hjt er ikke desto mindre en proposition, forudstningen for mit kendskab til verdens som erkausale perspektivuafhngigt indretning sand, hvis der er mlt rigtigt. SEVEN STEPS TO 0: tingrealisme og handingsnormativisme

Almindelige fejltagelser: (1) Verden eksisterer uafhngigt af, om vi perciperer elden eller handler i den(bl.a. eller Nietzsche) ej Perspektivismen (2) Vi perciperer altid verden under et bestemt perspektiv. Troen p handlerationalitetens sprogformethed Realistens pstand: Perspektivistens modpstand:(fx language-ofthought-hypotesen (Fodor 1975)) Betingelse for perspektivbegreNej, men vi kan ikke selv f mening i bets meningsfuldhed: Verden kan ikke selv vre et perspektiv; verden m derfor reprsentere en overskridelse af og dermed vre uafhngig af ethvert perspektiv begrebet om Troen den perspektivuafhnp kendsgerningens primagige verden; ritet derfor kan den ikke spille nogen rolle for vores viden Troen p tegnet som solidarisk verden som Ding-an-Sich forbindelse mellem indhold og udtryk (Saussure og strukturalismen generelt) Heroverfor: SproRealistens gensvar: Tingsrealismen og handlingsnormativismen get er er en to

nomenklatur Verdensider kommer til syne som indirekte svar p vores handleudkast af samme sag: Verdens kausale indretning for min handling i verden, Vi kan er kunforudstningen vide hjden p Mont Blanc, hvis vi mler denne hjde og i samtidig med at et handlingens for mig den forstand anlgger perspektiv mulighed p den. Men propositionen Monter Blanc er 4.810 m. hjt er ikke desto mindre

en proposition, forudstningen for mit kendskab til verdens som erkausale perspektivuafhngigt indretning sand, hvis der er mlt rigtigt. SEVEN STEPS TO 0: tingrealisme og handingsnormativisme Almindelige fejltagelser: (1) Verden eksisterer uafhngigt af, om vi perciperer elden eller handler i den(bl.a. eller Nietzsche) ej Perspektivismen Eksempler p alm. fejltagelser: (2) Vi perciperer altid verden under et bestemt perspektiv. Troen p handlerationalitetens Mit sprogs grnser er minPerspektivistens sprogformethed Realistens pstand: modpstand:(fx language-ofgrnser thought-hypotesen (Fodor 1975)) Betingelse for verdens perspektivbegreNej, men vi kan ikke selv f mening i (Wittgenstein 1963 (1951):107)

bets meningsfuldhed: Verden begrebet om Troen den perspektivuafhnp kendsgerningens primakan ikke selv vre et perspektiv; gige verden; ritet derfor kan den ikke Sein, das verstanden werden verden m derfor reprsentere spille nogen rolle for vores viden kann, ist Sprache Troen p tegnet som solidarisk en overskridelse af og dermed verden som Ding-an-Sich (Gadamer 1990:478) forbindelse mellem indhold og vre uafhngig af ethvert perudtryk (Saussure og strukturalisspektiv (...) a creature cannot have a men generelt) Heroverfor: SproRealistens gensvar:unlessog thought it has language Tingsrealismen handlingsnormativismen get er er en to nomenklatur (Davidson 2001:100) Verdensider kommer til syne som indirekte svar

p vores handleudkast af samme sag: Verdens kausale indretning for min handling i verden, Vi kan er kunforudstningen vide hjden p Mont Blanc, hvis vi mler denne hjde og i Il ny a pas de hors-texte samtidig med at et handlingens for mig den forstand anlgger perspektiv mulighed p den. Men propositionen (Derrida 1967:227) Monter Blanc er 4.810 m. hjt er ikke desto mindre en proposition, forudstningen for mit kendskab

til verdens som erkausale perspektivuafhngigt indretning sand, hvis der er mlt rigtigt. SEVEN STEPS TO 1: Handlingskoordineringen: operationerne og verden (INCR-gruppen) verden eksisterer uafhngigt af, om vi perciperer den eller handler i den eller ej vi perciperer altid verden under et bestemt perspektiv A rsagB: virkning (kendsgerning) Betingelse for perspektivbegreNej, men vi kan ikke selv f mening i situation: figur og grund middel mlom den (norm) bets meningsfuldhed: verden begrebet perspektivuafhnkan ikke selv vre et perspektiv; gige verden; derfor kan den ikke verden m reprsenterer en spille nogen rolle for vores viden overskridelse af ethvert perverden som Ding-an-Sich handling og procedure spektiv tankedommens rigtighed, propositionens sandhed og slutningens gyldighed A: Tingsrealismen

og handlingsnormativismen er to Verden kommer til syne som svar p handlingens logik er logikken sider af samme sag: Verdens kausale indretning vores handleudkast er forudstningen for min er handling i verden, Prdikatslogikken af frste orden den eneste logik, som findes samtidig Mont med atBlanc handlingens for mig 4.810 m.mulighed hjt er en Verisimilitude (Popper 1963) somerdecentrering

(Piaget 1936 INCR-gruppen) er forudstningen for mit kendskab til verdens perspektivuafhngig proposition fra Aristoteles faldende sten til Newtons gravitationslov kausale indretning tingens fasthed og tankens tiltagende kontrafakticitet SEVEN STEPS TO 2: Empatien og den strategiske interaktion Studier viser, at aber kan handle, og de kan forst, at andre aber kan handle (Tomasello 2014). De kan se andre aber som udfrende samme typer handlinger, som de selv kan. Det muliggr, at de kan konkurrere med hinanden, dvs. engagere sig i strategisk eller kompetitiv handlen. Begrebet om strategisk handlen forudstter ikke nye komponenter i begrebsanalysen: strategisk handlen er stadig ml-middel-handlen, nu blot med (kognitiv) empati som srligt middel: dvs. den handlende er nu i stand til at stte sig i den anden handlendes sted og inddrage dette forhold i sine egne handleovervejelser (imitation; identifikation). SEVEN STEPS TO 2: Empatien og den strategiske interaktion Studier viser, at aber kan handle, og de kan forst, at andre aber kan handle (Tomasello 2014). De kan se andre aber som udfrende samme typer handlinger, som de selv kan. Det muliggr, at de kan konkurrere med hinanden, dvs. engagere sig i strategisk eller kompetitiv handlen. Begrebet om strategisk handlen forudstter ikke nye komponenter i

begrebsanalysen: strategisk handlen er stadig ml-middel-handlen, nu blot med (kognitiv) empati som srligt middel: dvs. den handlende er nu i stand til at stte sig i den anden handlendes sted og inddrage dette forhold i sine egne handleovervejelser (imitation; identifikation). ABEN: Ham den anden abe derovre vil nok have den banan, jeg vil have, hvis han fr je p den. Jeg m hellere snuppe den fr ham. SEVEN STEPS TO 3: Det kollektive vi og de dertil knyttede roller En jagende ulveflok Jeg-modus: De andre ulves handlinger er alene ydre anledning for den enkelte ulvs handling En mand og hans hest Jeg-modus: Mandens handlinger er alene ydre anledning for hestens del af samarbejdet Et symfoniorkester Vi-modus: her danner de handlende et egentligt kollektiv SEVEN STEPS TO 3: Det kollektive vi og de dertil knyttede roller Men hvad nu den vi-modus i, der Enbestr jagende ulveflok definerer et egentligt kollektivtDe vi? Jeg-modus: andre ulves handlinger er alene ydre anledning for

den enkelte ulvs handling Her m de deltagende: og hans hest 1. haveEn et mand flles ml Jeg-modus: Mandens handlinger er alene ydre anledning for hestens 2. hver isr vide (Toumela 2013, Bratman af p samarbejdet 2014) ellerdel stole (Alonso 2009), hvad de andre deltagere i kollektivet foretaEt symfoniorkester ger sig Vi-modus: her danner de handlende et egentligt kollektiv 3. gennem egen handling kunne komplettere, hvad de andre gr, set i forhold til det flles ml, dvs. de m kende deres egen rolle i kollektivet (Clark 1996). 4. Hierarki-dannelse [koordination af roller; the view from nowhere] Det kollektive vi er i sig selv pr-kommunikativt SEVEN STEPS TO 4: Kommunikationsintentionen og den situationsbundne pegning: den flles opmrksomhed p noget Kommunikation er i sin simpleste form refleksiv interaktion. I kommunikation skal noget kommunikeres i form af tanker, i sine frste former knyttende sig til prkommunikativ perception, dvs. til opmrksomgrelse p figurer (fremtrdende p forskellige baggrunde). En kommunikativ intention har flgende refleksive struktur: Afsender har

til hensigt at inducere tanken T hos modtager, netop ved at modtager erkender, at det er afsenders intention at inducere denne tanke (Grice 1957). Det er blevet ppeget af flere (Strawson 1964, Searle 1965, Schiffer 1972), at denne definition har den alvorlige mangel, at den tillader en infinit regres af fordgte motiver hos afsender, og dermed ikke vil kunne sikre den benhed mellem afsender og modtager, der er kendetegnende for forstelsesorienteret kommunikation. Den kommunikative intention er formet som et st individuelle intentioner, men sdanne synes i sig selv utilstrkkelige for kommunikation. SEVEN STEPS TO 4: Kommunikationsintentionen og den situationsbundne pegning: den flles opmrksomhed p noget Kommunikation er i sin simpleste form refleksiv interaktion. I kommunikation skal noget kommunikeres i form af tanker, i sine frste former knyttende sig til prkommunikativ perception, dvs. til opmrksomgrelse p figurer (fremtrdende p forskellige baggrunde). Enforeslr kommunikativ intention refleksive struktur: Afsender har Her Schiffer (1972), at har flgendeSperber & Wilson (1986) mener ikke, til hensigt at inducere et tanken T hos modtager, atnogen modtager erman sikrer kommunikation Schiffersnetop forslagved giver garanti:

kender, at det er afsenders tankeviden (Grice udgangspunkt i gensidig viden intention at inducere Antagelsendenne om gensidig kan1957). jo (mutual knowledge). Derved altid vre forkert. Derfor foresls i skulle regresserne kunne stedet, at man grunder definitionen Detundgs. er blevet ppeget af flere (Strawson 1964,p Searle 1965,offentlige Schiffer verden, 1972), at denne den flles komdefinition har den alvorlige mangel, at den tillader en infinit regres af fordgte momunikationen foregr i (gensidige tiver hos afsender, og dermed ikke vil kunne sikre den benhed mellem afsender og manifesthed i tale-situationen). modtager, der er kendetegnende for forstelsesorienteret kommunikation. Den kommunikative intention er formet som et st individuelle intentioner, men sdanne synes i sig selv utilstrkkelige for kommunikation.

SEVEN STEPS TO 4: Kommunikationsintentionen og den situationsbundne pegning: den flles opmrksomhed p noget Kommunikation er i sin simpleste form refleksiv interaktion. I kommunikation skal noget kommunikeres i form af tanker, i sine frste former knyttende sig til prkommunikativ perception, dvs. til opmrksomgrelse p figurer (fremtrdende p forskellige baggrunde). Enforeslr kommunikativ intention refleksive struktur: Afsender har Her Schiffer (1972), at har flgendeSperber & Wilson (1986) mener ikke, til hensigt at inducere et tanken T hos modtager, atnogen modtager erman sikrer kommunikation Schiffersnetop forslagved giver garanti: kender, at det er afsenders tankeviden (Grice udgangspunkt

i gensidig viden intention at inducere Antagelsendenne om gensidig kan1957). jo (mutual knowledge). Derved altid vre forkert. Derfor foresls i skulle regresserne kunne stedet, at man grunder definitionen Detafbringer referencen og dermed det Detundgs. er blevet ppeget flere (Strawson 1964, Searle 1965, Schiffer verden, 1972), at denne p den flles offentlige kompragmatiske i fokus. definition har den alvorlige mangel, at dentillader en infinit regres af fordgte munikationen foregr

i (den gensidige motiver hos afsender, og dermed ikke vil kunne sikre den benhed mellem afsender og manifesthed i tale-situationen). modtager, der er kendetegnende for forstelsesorienteret kommunikation. Den kommunikative intention er formet som et st individuelle intentioner, men sdanne synes i sig selv utilstrkkelige for kommunikation. SEVEN STEPS TO 4: Kommunikationsintentionen og den situationsbundne pegning: den flles opmrksomhed p noget En vigtig forvaltning af Grices intentioner p dette trin i konstruktionsprocessen frem mod konstruktionen af et egentligt sprog finder vi i referencen til manifeste figurer i talesituationen, eller som vi ogs kan sige det, til feltet for en flles opmrksomhed (Tomasello 2014: joint attention) p manifeste figurer i situationen. Her har vi, at: afsender har intentionen1 om gennem pegning at gre modtager opmrksom p et eller andet manifest i situationen, netop ved at modtager erkender, at det er afsenders intention 2 at gre modtager opmrksom p, at han har denne intention1 flles ml joint attention afsender modtager (efter Tomasello 2014:49) SEVEN STEPS TO 4: Kommunikationsintentionen og den situationsbundne pegning: den flles opmrksomhed p noget flles ml drikke kaffe MULIGE MIDLER: Modtager koger vand

Afsender koger vand afsender modtager afsenders pegen p kedel m. vand joint attention SEVEN STEPS TO 4: Kommunikationsintentionen og den situationsbundne pegning: den flles opmrksomhed p noget flles ml drikke kaffe MULIGE MIDLER: Modtager koger vand Afsender koger vand afsender modtager afsenders pegen p kedel m. vand joint attention Ud fra, hvad der er mest relevant, kan modtager forst afsenders pegen, der i sig selv er et informamativ, som henholdsvis et direktiv om, at modtager skal koge vandet, eller et kommissiv fra taler om, at han vil koge vandet SEVEN STEPS TO 4: Kommunikationsintentionen og den situationsbundne pegning: den flles opmrksomhed p noget flles ml drikke kaffe

Dette udgr s et eksempel p omgang med den perlokutionre grundmatrice, som danner den kommunikative indfaldsport til sproget: informere dirigere forpligte sig MULIGE MIDLER: Modtager koger vand Afsender koger vand afsender modtager afsenders pegen p kedel m. vand joint attention Ud fra, hvad der er mest relevant, kan modtager forst afsenders pegen, som i sig selv er et informamativ som henholdsvis et direktiv om, at modtager skal koge vandet, eller et kommissiv fra taler om, at han vil koge vandet SEVEN STEPS TO 5: Visningen (af et artefakt): billedet og prdikationen informativ direktiv kommissiv deiktisk reference Deiktisk reference er et eksempel p manifesthed: tingen kedlen er til

stede i talesituationen (forudstning: griceske kommunikative intentioner) SEVEN STEPS TO REFERENCE 5: Visningen (af et artefakt): billedet og prdikationen informativ direktiv kommissiv original = billede Her vises et billede af en kedel VISNING Et billede er en simpel entitet rent ontologisk (selv om det som artefakt kan vre kunstfrdigt udformet): Et billede er et (mere eller mindre defekt) eksemplar; ligheden med originalen er ikke sat (ved konvention), men givet (gennem ikonisk lighed) SEVEN STEPS TO 5: Visningen (af et artefakt): billedet og prdikationen informativ

direktiv kommissiv = fravrende kedel Her refereres til en fravrende kedel via visningen af et billede af en kedel = prdikation SEVEN STEPS TO REFERENCE & PRDIKATION 5: Visningen (af et artefakt): billedet og prdikationen informativ direktiv kommissiv = fravrende kedel Her refereres til en fravrende kedel via visningen af et billede af en kedel = prdikation Men her viser sig i virkeligheden den sproglige kommunikations mest simple form: Et billede REFERENCE til kombres ind i kommunikationssituationen munikation om en fravrende & genstand (ikkedeiktisk kommunikation). Den tankebrne kommunikation er fdt. ViPRDIKATION har fet reference og prdikation vi har fet assertivet sandhedstilskrivningen og vi har fet den propositionelle sandhed. SEVEN STEPS TO

5: Visningen (af et artefakt): billedet og prdikationen En almindelig fejltagelse: informativ direktiv kommissiv Her refereres til en fravrende kedel via visningen af et billede af en kedel = prdikation = Forestillingen om, at reference kan skilles fra prdikationen og indfres selvstndigt. Fejlen kan fres tilbage til Russells angreb p Frege. Russell mente, at reference kunne vre ren. Heroverfor hvdede Frege korrekt, at reference altid fordrer prdikation (Artkedel des Gegebenseins). fravrende Bl.a. Tomasello (2014) begr Men her viser sig i virkeligheden den sproglige Russells fejltagelse. kommunikations mest simple form: Et billede REFERENCE til kombres ind i kommunikationssituationen munikation om en fravrende & genstand (ikkedeiktisk kommunikation). Den tankebrne kommunikation er fdt. ViPRDIKATION

har fet reference og prdikation vi har fet assertivet sandhedstilskrivningen og vi har fet den propositionelle sandhed. SEVEN STEPS TO 6: Det sociale rums konstitution og deontologi: den searleske statusfunktion Simple billeder kan snart aflses af mere sofistikerede billeder i form af reprsentationer af forskellige mere eller mindre komplicerede handlesammenhnge (sprogspil). Her kan vi nu have vanskeligt ved at gengive verden via frembringen af simple billeder. Imidlertid giver nste trin p vejen til det fuldt udviklede sprog os et instrument i hnde, som er langt mere fleksibelt end billedet, nemlig statusfunktionen (Searle 1995). Men hvad er en statusfunktion? Som svar kan vi sige, at statusfunktionen er en pendent til det Saussureske tegn men frigjort fra den systemtvang, Saussure og strukturalismen ptvinger det. Statusfunktionen er ikke ndvendigvis bundet til nogen kode, noget tegnsystem. Men som ved det saussureske tegn er der tale om arbitraritet: (Brugen af) et udtryk bliver her tildelt en bestemt status via en vilkrlig statusfunktionserklring: En politiuniform giver dens brer den status, vedkommende har, i kraft af en statusfunktionserklring om, at det br forholde sig sdan - [eller generelt udtrykt: I kraft af en norm eller regel af typen: X tller som Y] SEVEN STEPS TO 6: Det sociale rums konstitution og deontologi: den searleske statusfunktion Simple billeder kan snart aflses af mere sofistikerede billeder i form af reprsentationer af forskellige mere eller mindre komplicerede handlesammenhnge (sprogspil). Her kan vi nu have vanskeligt ved at gengive verden via frembringen af simple billeder. Imidlertid giver nste trin p vejen til det fuldt udviklede sprog os et instrument i hnde, som er langt mere fleksibelt end billedet, nemlig statusfunktionen (Searle 1995). Men hvad er en statusfunktion? Som svar kan vi sige, at statusfunktionen er en pendent til det Saussureske tegn men frigjort fra den systemtvang, Saussure og strukturalismen ptvinger det. Statusfunktionen er ikke ndvendigvis bundet til nogen kode, noget tegnsystem. Men som ved det saussureske tegn er der tale om arbitraritet: (Brugen af) et udtryk bliver her tildelt en bestemt status via en vilkrlig statusfunktionserklring: En politiuniform giver dens brer den status, vedkommende har, i kraft af en statusfunktionserklring om, at det br forholde sig sdan - [eller generelt udtrykt: I kraft af en norm eller regel af typen: X tller som Y] SEVEN STEPS TO 6: Det sociale rums konstitution og deontologi: den searleske statusfunktion

Det er i kraft af statusfunktionserklringer, vi overSimple billeder kan snart aflses af mere sofistikerede billeder i form af reprsentahovedet har sociale institutioner. Derfor er statustioner af forskellige mere eller mindre komplicerede handlesammenhnge (sprogspil). funktionserklringen grundliggende: Den er i stand Her kan vi nu have vanskeligt ved at gengive verden via frembringen af simple billeder. til i langt hjere grad end billedet at hve mennesket Imidlertid giver nste trin p vejen ud over til detdet fuldt situationelle udviklede og sprog indstifte os et en instrument permanent i hnde, som er langt mere fleksibelt end orden billedet, blandtnemlig mennesker. statusfunktionen (Searle 1995). Men hvad er en statusfunktion? Men det krver for det frste, at det sociale fllesskabs medlemmer handler konsistent i kraft af den Som svar kan vi sige, at statusfunktionen er en pendent til det Saussureske tegn men normativitet, de forskellige erklringer reprsentefrigjort fra den systemtvang, Saussure og strukturalismen ptvinger det. Statusfunktiorer (hvilket fordrer logik). Men bag det ogs ligger en nen er ikke ndvendigvis bundet til nogen kode, noget tegnsystem. Men som ved det etisk fordring: Man har pligt til at handle i overenssaussureske tegn er der tale om arbitraritet: (Brugen af) et udtryk bliver her tildelt en stemmelse med sine statusfunktioner, hvis man vil bestemt status via en vilkrlig statusfunktionserklring: En politiuniform giver dens gre sig forstelig. brer den status, vedkommende har, i kraft af en statusfunktionserklring om, at det br forholde sig sdan - [eller generelt udtrykt: I kraft af en norm eller regel af typen: Forstelsen af samfundets institutioner er X tller som Y] deontologisk funderet. SEVEN STEPS TO

7: Tankens arbitrre brer: sproget med slutresultatet: de forskellige empirisk eksisterende sprog, heriblandt dansk Men hvad der glder for samfundets institutioner i almindelighed, glder ogs for sproget i srdeleshed: Sproget er en samfundsmssig institution. Sproget er grundlagt via statusfunktionsdeklarationer. Statusfunktionsdeklarationen er den fundamentale talehandling. Sproget er imidlertid en srlig institution. Men hvad er det, der gr sproget til en srlig institution og talehandlingen til en srlig type institutionel handling? SEVEN STEPS TO 7: Tankens arbitrre brer: sproget med slutresultatet: de forskellige empirisk eksisterende sprog, heriblandt dansk Svar: Det gr den omstndighed, at talehandlingen er i stand til at bre tanker. SEVEN STEPS TO 7: Tankens arbitrre brer: sproget med slutresultatet: de forskellige empirisk eksisterende sprog, heriblandt dansk Svar: Det gr den omstndighed, at talehandlingen er i stand til at bre tanker. Tanker stammer, som vi har set, fra vores perception og handlen i verden. Her danner vi skbnefllesskab med de fleste pattedyr: ogs de kan handletnke (trin 1). Nogle pattedyr, bl.a. menneskeaberne, synes vi ogs at dele evne til at handle empatisk med (trin 2), men nr det kommer til evnen til at handle kollektivt, synes kun vi mennesker at vre i stand til at handle kollektivt i vi-modus (trin 3), ligesom det kun synes at vre os, der er i stand til at forst kommunikative intentioner og etablere flles opmrksomhed om noget med hinanden (trin 4) samt vise hinanden billeder og skabe forformer til propositionelt udfoldet tale (trin 5). Ogs det at kunne handle institutionelt via statusfunktionserklringer (trins 6) og bre tanker med oprindelse i vores perception og handlen institutionelt via skabelsen af arbitrre udtryk (trin 7), er kun mennesket beskret. Her finder vi rent kognitivt og kommunikativt vores srlige niche i evolutionen. SEVEN STEPS TO 7: Tankens arbitrre brer: sproget med slutresultatet: de forskellige empirisk

eksisterende sprog, heriblandt dansk Svar: Det gr den omstndighed, at talehandlingen er i stand til at bre tanker. Tanker stammer, som vi har set, fra vores perception og handlen i verden. Her danner vi skbnefllesskab med de fleste pattedyr: ogs de kan handletnke (trin 1). Nogle pattedyr, bl.a. menneskeaberne, synes vi ogs at dele evne til at handle empatisk med (trin 2), men nr det kommer til evnen til at handle kollektivt, At tale er at erklre sig forpligtet p sandheden af tanken T synes kun vi mennesker at vre i stand til at handle kollektivt i vi-modus (trin 3), ligesom det kun synes at vre os, der er i stand til at forst kommunikative intentioner og er etablere flles opmrksomhed om noget med (trin 4) Det det pragmatiske udgangspunkt forhinanden at forst, samt vise hinanden billeder og skabe forformer til propositionelt udfoldet tale (trin hvad sproget som semantisk system er 5). Ogs det at kunne handle institutionelt via statusfunktionserklringer (trins 6) og bre tanker med oprindelse i vores perception og handlen institutionelt via skabelsen af arbitrre udtryk (trin 7), er kun mennesket beskret. Her finder vi rent kognitivt og kommunikativt vores srlige niche i evolutionen. SEVEN STEPS TO 7: Tankens arbitrre brer: sproget med slutresultatet: de forskellige empirisk En fejltagelse: eksisterende sprog, heriblandt dansk Searle mener, at sproget er instiexcellence, og at Svar: Det gr den omstndighed, at talehandlingen er i tutionen

stand tilpar at bre tanker. beherskelsen af statusfunktionsdeklarationer generelt krver Tanker stammer, som vi har set, fra vores perception og handlen verden. Her sproglige ikompetencer. danner vi skbnefllesskab med de fleste pattedyr: ogs de kan handletnke (trin 1). Nogle pattedyr, bl.a. menneskeaberne, synes vi ogs at dele evne til Det reprsenterer en at sammenblanding af handle begrebsforudsttelighandle empatisk med (trin 2), men nr det kommer til evnen til at kollektivt, At tale er at erklre sig forpligtet p sandheden af tanken T3), hed og iempiri: Det kan(trin godt vre, synes kun vi mennesker at vre i stand til at handle kollektivt vi-modus

vi ikke kender til noget samfund, ligesom det kun synes at vre os, der er i stand til at forst kommunikative hvor vi har konventionalitet, men intentioner og er etablere flles opmrksomhed om noget med (trin 4) Det det pragmatiske udgangspunkt forhinanden atMen forst, intet sprog. det betyder samt vise hinanden billeder og skabe forformer til propositionelt udfoldet tale (trin ikke, at samfundsinstitutionalitet hvad sproget som semantisk system er 5). Ogs det at kunne handle institutionelt via statusfunktionserklringer (trins 6)at vi rent begrebsligt forudstter, og bre tanker med oprindelse i vores perception og handlen institutionelt via sprog. har propositionelt

udfoldet skabelsen af arbitrre udtryk (trin 7), er kun mennesket beskret. Her finder vi rent kognitivt og kommunikativt vores srlige niche i evolutionen. SEVEN STEPS TO 7: Tankens arbitrre brer: sproget med slutresultatet: de forskellige empirisk eksisterende sprog, heriblandt dansk Seven steps to language Svar: Det gr den omstndighed, at talehandlingen er i stand til at bre tanker. Men hvad er det afgrende trin? Tanker stammer, som vi har set, fra vores perception og handlen i verden. Her danner vi skbnefllesskab de fleste ogs handletnke Detmed afgrende trinpattedyr: begrebslig setde erkan iflge min opfattelse (trin 1). Nogle pattedyr, bl.a. synes vi ogs at dele evne til trinmenneskeaberne, 6: Her finder vi statusfunktionserklringen ogat derihandle empatisk med (tringennem 2), menogs nr det kommerheriblandt til evnen til

at handle kollektivt, de sociale, sproglige, konventioner. At tale er at erklre sig forpligtet p sandheden af tanken T synes kun vi mennesker at vre i stand til at handle kollektivt i vi-modus (trin 3), Visseos, filosoffer sgttilatatfre sproget tilbage til dets forligesom det kun synes at vre der er har i stand forst kommunikative ankring i den instrumentelle handling. Det glder fx Griintentioner og er etablere flles opmrksomhed

om noget med hinanden (trin 4) Det det pragmatiske udgangspunkt for at forst, ce, jf. tidligere. Men heller ikke dette forsg er vellykket. Her samt vise hinanden billeder og skabe forformer til propositionelt udfoldet tale (trin hvad sproget som semantisk system erer som (trins m viinstitutionelt i stedet tilslutte os Searle: Sproget Searle6)har 5). Ogs det at kunne handle via statusfunktionserklringer sagt deti vores

allerede i 1966 andet og mere end et sprgsml og bre tanker med oprindelse perception og handlen institutionelt via om intention. Det er ogs et sprgsml om konvention. skabelsen af arbitrre udtryk (trin 7), er kun mennesket beskret. Searle har i sine senere skrifter sgt at definere trin 6 ved Her finder vi rent kognitivt vores srlige i evolutionen. trinog 7. kommunikativt Men dette forsg er iflge min niche opfattelse ikke vellykket: Trin 7 er blot en amalgamering af trin 6 og trin 1 5. SEVEN STEPS TO Referencer: Bratman, Michael (2014) Shared Agency: A Planning Theory of Acting Together. Oxford: Oxford University Press.

Alonso, Facundo M. (2009), Shared Intention, Reliance, and Interpersonal Obligations, Ethics, 119(3): 44475. Clark, Herbert H. (1996) Using Language. Cambridge: Cambridge University Press. Davidson, Donald (1993 (1973)) Om selve ideen om et begrebsskema. Philosophia 22, 1-2:11-24. Fodor, Jerry A. (1975) The Language of Thought. Cambridge, MA: Harvard University Press. Gilbert, Margaret (2014) Joint Commitment: How We Make the Social World. Oxford: Oxford University Press. Grice, Herbert Paul (1989) Studies in the Way of Words. Cambridge MA: Harvard University Press. Lewis, David (1969) Convention. Cambridge: Harvard University Press Piaget, Jean (1953 (1936)) The Origin of Intelligence in Child. London: Routledge and Kegan Paul. Popper, Karl R. (1963) Conjectures and Refutations: The Growth of Scientific Knowledge. London: Routledge and Kegan Paul. Scanlon, Thomas (1998). What We Owe to Each Other, Cambridge, MA: Harvard University Press. Schiffer, Stephen R. (1972) Meaning. Oxford: Oxford University Press. Searle, John R. (1995) The Construction of Social Reality. New York: The free Press Searle, John R. (2010) Making the Social World: The Structure of Human Civilization. Oxford: Oxford University Press. Sperber, Dan & Deirdre Wilson (1996) Relevance: communication and Cognition. Oxford: Blackwell. Strawson, P.F. (1964) Intention and Convention in Speech Acts. The Philosophical Review, Vol. 73, No. 4:439-460. SEVEN STEPS TO Tomasello, Michael (2014) A Natural History of Human Thinking. Cambridge MA: Harvard University Press. Toumela, Raimo (2013) Social Ontology. Collective Intentionality and Group Agents. Oxford: Oxford University Press. AARHUS UNIVERSITET ARTS Tak for opmrksomheden! Peter Widell Institut for stetik og Kommunikation

Recently Viewed Presentations

  • Get the Facts: MAP and College and Career Readiness

    Get the Facts: MAP and College and Career Readiness

    Attitudes and understanding important. Teachers underrated source of data. Academics, attitudes, understanding can be combined. ... Benefits measuring attitudes & understanding: Being more intentional. Building a common vocabulary. Tying skills to outcomes of interest.
  • LATI 50 - UC San Diego Social Sciences

    LATI 50 - UC San Diego Social Sciences

    Who Is This Guy? Captivated by Latin America (and relationship with United States) as "accidental tourist" in Mexico. Historian by training, political scientist by self-education and ad hoc exposure
  • Chapter 6.4 Triangles without right angles Geometry is

    Chapter 6.4 Triangles without right angles Geometry is

    For the triangle ABC, CD is the perpendicular from C to AB (extended if necessary). There are two cases to consider, as shown in Figure 6.26. Combining ① and ② gives. ? ???? = ? sin⁡? ??????? =?????. In the...
  • Plan for e-Science Core Programme

    Plan for e-Science Core Programme

    The UK e-Science Program and the Grid Tony Hey Director of UK e-Science Core Program [email protected]
  • Justice, Mercy, Pride and Charity Imagine yourself as

    Justice, Mercy, Pride and Charity Imagine yourself as

    The Pride virus is destructive and deceptive. However, the good news is: there is a way to detect it and remove it. ... The Charity (antivirus) software update tells our operating system that any hatred against God, people, or sacred...
  • THE FRONTIERS OF LIFE lectures in physiology and

    THE FRONTIERS OF LIFE lectures in physiology and

    The ECM is perhaps key to defining organism - components include the glycoproteins collagen, fibronectin (which is an "adhesive glycoprotein"), and proteoglycans. This picture shows all three: the big tubes are the collagen, the lacy stuff is the proteoglycan, and...
  • Progressive Collapse - DIMACS

    Progressive Collapse - DIMACS

    Progressive collapse occurs when a key member, or members of a structure fail. The isolated failure of this key member or section then initiates a sequence of events, causing failure of the entire structure. ... Moment frame model. Moment frame...
  • Magazines Understanding Nonfiction Text  Text Features Inside Text

    Magazines Understanding Nonfiction Text Text Features Inside Text

    Text features provide information that may not be written in the text itself. Text features can be found in textbooks, magazine articles, newspapers, reports, web pages, and other forms of nonfiction text. Table of Contents. Table of Contents.